Gentofte Stemmer kan opleves på husets facade af Dagcentret Vennerslund under alle Gentofte Kultur & Festdage
fra torsdag d. 8. juni – søndag d. 11. juni 2017. Se link for info
Udstillingen åbner i forbindelse med åbent hus af Dagcentret Vennerslund
torsdag d. 8. juni kl. 13 - 15 . Se link for program for dagen
Sted: Dagcentret Vennerslund, Strandlund 148, 2920 Charlottenlund
Udstillingen er en del af programmet under Gentofte Kultur & Festdage
Udstillingen Gentofte Stemmer indeholder interviews med forskellige 60+ Gentofte borgere, som alle er gæster i Dagcentret Vennerslund.
Udgangspunktet for udstillingen er, at hver person er blevet inviteret til at dele et af deres gode minder fra deres lange liv.
Det er blevet til positive, korte fortællinger, som skal være med til at give publikum et indblik i et andet menneskes personlige oplevelse til glæde og inspiration.
Samtidig giver det mulighed for at reflektere over egne oplevelser og genfinde sin taknemmelighed for de lykkelige minder, man måske har glemt.
Hvert interview ledsages af et foto af mennesket bag historien.
Det samlede udtryk af interviews og portrætter har et ønske om at vise en mangfoldighed af forskellige historier og mennesker, der skal være med til at efterlade publikum mere nysgerrigt på, hvad vi mennesker rummer bag facaden.
Inger Margrethe Larsen arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design.
Hun er tidligere uddannet kunstner fra Royal College of Art i London med en Master’s Degree indenfor smykkekunst.
I 2003 blev hun tildelt Kunsthåndværkerprisen af 1879’s bronzemedalje og debuterede i 2004 som designer på Biennalen for Kunsthåndværk og Design på Trapholt.
Siden har hun vist værker på flere danske og internationale udstillinger.
I 2014 har man kunne opleve hendes kunstværker ved 2 store udstillinger ved navn "Medaljer til hverdagens helte" og "Mig & Indien" i Svenske Villa i Gentofte.
Senest er et udvalg af hendes "Medalje kunst" blevet vist på de censurerede udstillinger Forårsudstillingen 2015 på Kunsthal Charlottenborg i København og på Nordkraftudstillingen 2016 i Kunsthal NORD i Aalborg.
Kendetegnende for hendes værker er hendes nysgerrighed for at udforske nye materialer og konstant lade sig udfordre til nye udtryksmuligheder.
Copyright 2020 © All Rights Reserved