Inger Margrethe Larsen Designer MA (RCA)

Indtryk, udtryk og aftryk

Siden den globale pandemi kom til verden har det gjort INDTRYK på mig, hvordan vi som mennesker har måttet adoptere en ny livsstil og vise samfundssind, som kom til UDTRYK, hvor håndsprit, mundbind og social afstand blev en ny normalitet.

At undgå håndtryk, kys og kram og begrænse social omgang føltes som et personligt angreb, som blev italesat med, at vi skal vise social ansvarlighed for at hjælpe med at bryde smittekæderne. Tests, opsporing og isolation har været vejen frem for at identificere sygdommen og undgå superspredning.

I perioder syntes tiden at gå i stå, hvor tempoet blev sat ned og vores mentale sundhed kom på prøve, da vi fik tid til at reflektere over vores adfærd og essensen i vores liv. 

Med udgangspunkt i min sociale boble vil jeg sætte AFTRYK på en række mennesker og gøre virusset synligt for øjet.  Et aftryk der vil danne nye fællesskaber på tværs af alder, køn og status, hvor virus er i omløb og starter en smittekæde, som viser et modefænomen uden en gennemskuelig udløbsdato.

Jeg er supersprederen, der med min vision ønsker at sætte et kunstnerisk aftryk i verden for at få afløb for mine refleksioner og mit ønske om at engagere folk i min kreative proces med det formål at skabe nysgerrighed og inspiration.

For at illustrere dette har jeg med min baggrund indenfor smykkekunst og beklædning valgt tekstiltryk for at vise en relation mellem smykke og tøj. Mit tekstiltryk skal visualisere et virus, hvor koblingen viser en membran, der deler to miljøer, hvor tekstilet skaber en kontrollerende barriere mod virus. Dekorationen bliver et opmærksomhedsfelt, der skaber en sanselighed i kontrast til noget, som er brutalt.

Tekstiltrykket sker på tøj indleveret af folk, der bliver en del af smittekæden.

Gennem virustrykket bliver virus integreret i deres personlige garderobe og efterlader et bæredygtigt smykke, der minder dem om, hvad de hver især tager med sig.

Mit kunstprojekt har intention om at række længere ud i samfundet ved at lade de involverede i projektet være en del af formidlingen, idet at de vil være med til at gå catwalk i det offentlige rum. Med deres virus tøj er de medskabere til forsat dialog og opmærksomhed, omkring den læring en farlig virus kan føre med sig.

Jeg ønsker med mit projekt at stille spørgsmålet til de engagerede deltagere:

Hvordan har Corona-pandemien påvirket dig på godt og ondt?

Sammen med deres refleksioner vil et portræt vises af dem med deres udvalgte beklædning med virus aftryk. Udstilling vil ske løbende online med start i 2020.