Om

Om Inger Margrethe Larsen:


Uddannet fra Royal College of Art i London med en Mastergrad indenfor smykkekunst og tildelt Kunsthåndværkerprisen af 1879’s bronzemedalje i Danmark. Arbejder i spændingsfeltet mellem kunst, kunsthåndværk og design og har deltaget i adskillige udstillinger i ind- og udland, som f.eks. ved Charlottenborg Forårsudstilling og Biennalen for Kunsthåndværk & Design.

Kendetegnende for hendes værker er hendes nysgerrighed for at udforske nye materialer og konstant lade sig udfordre til nye udtryksmuligheder. Arbejder i stor og lille skala, som f.eks. smykker som udsmykning til væggen og skulpturelle store bærbare smykker, medalje kunst, mix af tekstil og smykker.


Indenfor de seneste år har hun været særligt optaget af social praksis som et kunstmedium, hvor hun har været fokuseret på at engagere folk i sin kreative proces for at formidle budskaber. Denne interaktion, siger hun, har været utroligt berigende for hendes arbejde, og hun finder her sin drivkraft til at udfolde sig som kunstner. Hun bruger gerne sin smykkekunst som tilgang, som f.eks. ved sit medaljeprojekt ”Medaljer til hverdagens helte” og sit Corona projekt ”Indtryk, udtryk og aftryk”.


Projektet Medals for everyday heroes har resulteret i soloudstillinger i Indien og  i USA, som var støttet af Statens Kunstfond. 

Finalist til en Danish Design Award 2022 med projekt Medals for everyday heroes.


Inger Margrethe Larsen's mission er forsat at arbejde med mennesker, fællesskaber, kreativitet og formidling.

Inger Margrethe Larsen with her Medal for Love