IN_BOX

Inger Margrethe Larsen Designer MA (RCA)

IN_BOX

 

Designer Inger Margrethe Larsen deltager med 2 helt nye værker på udstillingen IN_BOX ved Designer Zoo i København, hvor ialt 26 inviterede designere har fået til opgave at komme med deres bud på en BOX (noget til noget indeni). Udstillerne er bredt repræsenteret indenfor smykkekunst, keramik, glas og møbeldesign.

Udstillingen åbner på kulturnatten fredag d. 15. oktober 2010, hvor der vil være fernisering kl. 19:00. Invitation

 

Får du det fryns, du drømmer om?

 

Udstillingen IN_BOX vises hos

Designer Zoo, Vesterbrogade 137, 1620 KBH V

i perioden fra fredag den 15. okt. til lørdag den 6. nov. 2010.

 

Får du det fryns, du drømmer om?

 

Designer Inger Margrethe Larsen har med serien Frynsegoder skabt et nyt design, som er en krydsning imellem et smykke, æske og en uro. Designet Frynsegoder giver med sit navn associationer til det ekstravagante.

 

Med udgangspunkt i udstillingens tema IN_BOX blev en æske udsmykket med designerens fascination af flock, møbel frynser og kvaster. Med elementer fra forskellige genrer får en uro pludselig en funktion, at være en æske og en hængende skulpturel udsmykning, som et kunstværk i sig selv.

 

Inger Margrethe Larsen er designer, uddannet i London på Royal College of Art med en mastergrad i smykkedesign.

Efter sin afgang har hun deltaget i en lang række udstillinger i ind - og udland. Tidligere har hun udstillet ved Biennalen for Kunsthåndværk og Design, hvor bæredygtighed dannede rammer for nye interessante værker. I Larsens arbejde ligger der en grundlæggende interesse for de materialer, hun vælger at bruge. Det fremstår ofte i værkerne ved en fremhævelse af materialet og de visuelle egenskaber, materialet besidder. Der er en tydelig interesse for materialets særprægede tilstedeværelse og hendes ’legesyge’ forhold til værket. Her arbejdes konsekvent med kontraster, hvor hun konstant lader sig udfordre og eksperimentere til nye udtryksmuligheder.

 

 

 

 

 

 

 

Frynsegoder / Fringe benefits © 2010,

Inger Margrethe Larsen, Designer MA (RCA)

 

 

Copyright 2012 © All Rights Reserved